Mød bestyrelseskandidat Sven Thormod Petersen
 

Mød bestyrelseskandidat Sven Thormod Petersen

22-12-2016 13:01

Der er valg til Søfartens Lederes bestyrelse. Seks kandidater kæmper om fem bestyrelsesposter - mød Sven Thormod Petersen, skibsfører hos Fred. Olsen Windcarrier.

 

Kandidatens egen præsentation:

 

Sven Thormod Petersen

Kaptajn hos Fred. Olsen Windcarrier      

Uddannet skibsfører

63 år                      


Jeg genopstiller til bestyrelsen for at fortsætte en aktiv indsats for medlemmerne, som kræver kollektiv handling. Foreningens vigtigste opgave er at sikre os ordentlige arbejdsforhold. Både hvad angår løn, skat, afløsningsforhold og trivsel. Når overenskomsterne erstattes af individuelle kontrakter, er det særdeles vigtigt, at foreningens juridiske kompetencer er i topklasse. Det er de. De skal bevares og styrkes.

 

Jeg vil arbejde offensivt for at styrke økonomien i foreningen ved at øge medlemstallet. Jeg ser gerne flere udenlandske medlemmer. Politisk skal der arbejdes for at ændre § 10 i DIS-loven, så udenlandske officerer i danske skibe har en overenskomst i Søfartens Lederes regi. SL skal være fyrtårnet for maritime fagforeninger.

 

Jeg arbejder i foreningens IT-udvalg, som er i gang med en omlægning af SL-IT til en cloud-løsning med store besparelser på driften og er med i forhandlingsudvalget "Vindmølleoverenskomst".

 

Jeg er 63 år, er gift og bor i Svendborg. Vi nyder sejlture på Thurø Sund og kulturlivet på Sydfyn.

 

Styrmandsaspirant hos DFDS, på SIMAC og derefter styrmand i en årrække på DFDS Esbjerg-Harwich rute.

 

Undervisning på Kogtved Søfartsskole. Skolechef på ss "Danmark", overstyrmand på JL's krydstogtskib ms "Pearl of Scandinavia". Hos MT-Group ved tunnelbyggeriet under Storebælt. Kaptajn hos J. Poulsen på multi-purpose heavy-lift skibene i world-wide fart. År 2000 kom jeg til Mols-Liniens kombi-skibe mellem Aarhus og Kalundborg. Desuden udstationeret for Danida og for FN-subcontractors, hvor jeg arbejdede som project manager med russisk air-support i bl.a. Østtimor.

 

Efter en periode på småfærger så jeg væksten inden for vindmøllebranchen. Jeg er p.t. kaptajn hos Fred. Olsen Windcarrier.

 

Jeg håber, du og dine kollegaer stemmer på mig. Jeg vil fortsætte et aktivt arbejde i bestyrelsen. Desuden vil jeg donere kr. 50,- pr. stemme til hospitalsskibet "Mercy Ship", som bestemt er en mission, vi skal støtte.

 

STEM og skriv til mig på: valg@sven.dk

 

 

Sådan foregår afstemningen

  • Der skal vælges 5 bestyrelsesmedlemmer blandt de seks opstillede kandidater.
  • De fire som får flest stemmer indgår i Valggruppe I for 4 år (2017-2021).
    Valggruppe I er på ordinært valg.
  • Den kandidat, som får femteflest stemmer indgår i Valggruppe II for 1 år (2017-2018).
    Pladsen i Valggruppe I er vakant som følge af, at styrmand Kurt Lützhøft er udtrådt af bestyrelsen.
  • Alle aktive medlemmer har stemmeret og kan kun stemme på én af nedenstående kandidater.
  • Alle medlemmer modtager en elektronisk stemmeseddel per e-mail.
  • Afstemningen slutter onsdag den 8. marts 2017 kl. 12.

 

Vigtigt!
Det er kun muligt at sende den elektroniske stemmeseddel til medlemmer, der har angivet en e-mailadresse i Søfartens Lederes medlemssystem.

 

Ønsker du at deltage i afstemning er det vigtigt, at du hurtigst muligt opdaterer dine stamdata - herunder din emailadresse.