IT-virus: Er din mail til foreningen gået tabt?
 

IT-virus: Er din mail til foreningen gået tabt?

30-11-2016 19:42

Søfartens Lederes IT-systemer var tirsdag ramt af et virusangreb. Det betyder, at mails modtaget tirsdag eftermiddag mellem kl. 15 og 19 kan være gået tabt. Læs mere, hvis du savner svar på en henvendelse.

 

Et agressivt virusangreb tirsdag den. 29. november betyder, at Søfartens Ledere kan have mistet mails, modtaget mellem kl 15 og 19.

 

Har du henvendt dig til foreningen per mail i det pågældende tidsrum, og ikke har hørt fra os, beder vi dig om at kontakte os igen. Din henvendelse kan være blandt de mistede mails.

 

Virusen er fjernet fra foreningens IT-systemer og beskadigede data er reetablet i det omfang det er muligt. Eneste evt. undtagelse er som nævnt mails, der er modtaget i ovennævnte periode.

 

Der er ingen grund til at frygte, at virusen kan have spredt sig til din mailboks eller computer, hvis du skulle have mailet til os. Det er ikke sådan den pågældende virus fungerer.

 

Vi beklager ulejligheden og håber på din forståelse.

 

Venlig hilsen

Søfartens Ledere.