DIS-sagen: Vi har utvivlsomt ret – spørgsmålet er om det rækker til at vinde
 

DIS-sagen: Vi har utvivlsomt ret – spørgsmålet er om det rækker til at vinde

22-11-2016 11:44

I morgen afsiger Højesteret dom i DIS-sagen. Vi har gjort, hvad der var muligt. Vi har holdt fast i, at DIS er statsstøtte - en aftale mellem rederierne og staten, og at de søfarende skal ligestilles med andre danske skatteborgere. Det bliver spændende.

 

Af Fritz Ganzhorn, direktør i Søfartens Ledere | Foto: Oliver Mirkovic

 

Vi har i mere end fire år kæmpet for en fair behandling af de danske søfarende, som er sat på nettoløn i DIS. Det er en kamp for det synspunkt, at nettoløn altid har været ment som løn efter skat, og at det har været sådan lige siden 1989, hvor staten gav søfolkenes skat i statsstøtte til rederierne.

 

I de mere end fire år sagen har varet, har jeg talt med rigtig mange mennesker om den. Og bortset fra i Danmarks Rederiforenings inderkreds har jeg ikke mødt én eneste, som ikke er enig i, at søfolk i DIS selvfølgelig skal have de samme lettelser i indkomstskatten som alle andre danskere. Særligt i lyset af, at skattelettelserne er såkaldt fuldt finansierede. Det betyder, at skattelettelserne finansieres af lavere fradrag og højere afgifter andre steder i samfundsbudgettet. En finansiering DIS-søfolk bidrager til, fuldstændigt som alle andre danskere.

 

Jeg er sådan set ikke i tvivl om, at vi har ret i vores synspunkt. Også selvom vi tabte i Landsretten. Jeg er heller ikke i tvivl om, at rederierne ville have givet deres DIS-søfolk skattelettelserne i Forårspakke 2.0 - og altså have reguleret nettolønningerne i overensstemmelse med reformen - hvis forårspakken var besluttet 5 eller måske ti år efter indførelsen af DIS.

 

Der er heller igen tvivl om, at de søfarende i DIS ville være tænkt ind i fuldt finansierede indkomstskattelettelser, hvis DIS skulle indføres i dag.

 

Og der er slet ingen tvivl om, at DIS og nettolønssystemet kunne være både reguleret og aftalt skarpere end det er tilfældet. Det spekulerede man ikke imidlertid ikke over, da man etablerede ordningen, nettolønsoverenskomster og Udligningskontoret tilbage i 1989. Man var jo enige om, hvordan ordningen skulle fungere.

 

Det samme var tilfældet, da man med den nye Lov om beskatning af søfarende i 2005 konfirmerede DIS op imod EU's statsstøtteretningslinjer for skibsfartserhvervet. Da vidste politikerne jo ikke, at rederierne fem år senere, i 2010, pludselig ville påstå, at DIS og skattesystemet var blevet "dekoblet". Et ord, som Danmarks Rederiforening aktivt fremførte i Landsretten - men som deres egen, nye advokat i Højesteret undrede sig højlydt over var blevet et omdrejningspunkt i sagen. Lidt sjov var der da, i denne ellers så langstrakte og alvorlige affære.

 

Spørgsmålet er nu, om Højesteret vurderer, at aftalerne fra dengang DIS blev skabt, og den faste praksis med justering nettolønningerne i overensstemmelse med skattereformerne i 1993, 2004 og sidst i 2008, samt loven fra 2005, giver os ret.

 

Vi har gjort, hvad der var muligt. Vi har holdt fast i, at DIS er statsstøtte - og alene en aftale mellem rederierne og staten om, at rederierne skal have de søfarendes skat i statsstøtte. En aftale, hvor de søfarende ikke er part, men til gengæld har krav på at blive behandlet fuldstændigt som alle andre skatteborgere i Danmark.

 

I morgen ved vi, om det rækker til at vinde.