Rekordoptag på Marstal Navigationsskole
 

Rekordoptag på Marstal Navigationsskole

13-01-2016 11:24

37 studerende tog tirsdag hul på 1. semester på Marstal Navigationsskole. Optaget er skolens største de seneste 20 år.

 

Af Jakob Wandel | Søfartens Ledere | 29 89 00 98 | jw@soefartens.org

 

- Vi er rigtigt glade for, at så mange har valgt at påbegynde uddannelsen til navigatør her hos os, siger Marstal Navigationsskoles rektor, Jens Naldal.

 

- Vi var spændte på, om de alle sammen mødte op til semesterstart tirsdag, men det gjorde de.

 

Jens Naldal siger, at Marstal Navigationsskole generelt oplever en stor interesse for sine navigatøruddannelser. Der er således ikke bare rekordoptag på januar-semesteret, men samtidig flere tilmeldinger til sommeroptaget end der plejer at være, på nuværende tidspunkt.

 

- Det er min oplevelse, at uddannelserne her på skolen i høj grad anbefales af tidligere studerende, der er glade for den uddannelse, de selv har fået og det, de efterfølgende har kunnet bruge den til i erhvervet, siger Jens Naldal.