Soeordningen.mitpfa.dk – din guide til den nye pensionsordning
 

Soeordningen.mitpfa.dk – din guide til den nye pensionsordning

08-05-2014 08:17

Godt overblik, interaktive værktøjer og relevante oplysninger, der er tilpasset dine behov for viden, selvbetjening og rådgivning. Det er essensen af soeordningen.mitpfa.dk, hvor du kan læse mere om den nye pensionsordning, som Søfartens Ledere, Maskinmestrenes Forening og CO-SEA har forhandlet på plads til dig.

 

Af PFA

 

Ordningen træder i kraft den 1. juni 2014, men allerede nu kan du læse mere på det nye pensionssite.

 

Kom godt i gang

soeordningen.mitpfa.dk kan du se en film, der gør din ordning let at forstå. Læs også en Q&A, og få svar på, hvad du skal tage stilling til i forbindelse med din nye pensionsordning.

 

De dynamiske værktøjer gør det let at få svar på, om dine forsikringer dækker, hvad de skal, og overskuelige guides forklarer bl.a. om brug af helbredssikring. Sitet bliver løbende opdateret med aktuelle nyheder eller nye muligheder for din pensionsordning.

 

Dyk ned i dine tal

Fra den 3. juni kan du via soeordningen.mitpfa.dk logge på Mit PFA og få hurtig adgang til selvbetjening og dine personlige oplysninger. Mit PFA er dit personlige pensionsoverblik.

 

Her kan du se præcis, hvordan du er dækket, hvis du skulle få brug for dine forsikringer, ligesom du kan se din investeringsprofil, bruge investeringsguiden og meget mere. Prøv selv. Det kræver kun, at du har dit NemID ved hånden.

 

Klik her og se soeordningen.mitpfa.dk