Hvem kan standse en lystbåd?
 

Hvem kan standse en lystbåd?

28-10-2014 07:39

I sidste udgave af SØFARTENS LEDERE, undrede formand, Henrik Hjerl Carstensen sig over, hvorfor der ikke er større sikkerhedskrav til lystsejlere - og hvorfor havnefogeden ikke kan standse en båd, der er på vej til at sejle uforsvarligt. Vi har stillet spørgsmålene videre til Søfartsstyrelsen, SOK og advokatfirmaet DELACOUR.

 

Af Lise Mortensen Høy

 

SOK: Politiet har politimyndigheden - også til søs

- I Danmark er der vide rammer for, hvilke risici man må udsætte sig selv for, også når det drejer sig om fritidssejlads.

 

Dette afspejles også i, at der ikke er nogen klare regler for, hvornår et lystfartøj må sejle ud, lyder det fra kommandørkaptajn Per Ertløv Hansen, chef for National Beredskabsafdeling. Han henviser til Sølovens § 20. stk. 2, der bestemmer, at politiet kan standse et fritidsfartøj og lade det undersøge for fejl og mangler, herunder fornødent udstyr, samt kontrollere, at skibsføreren lovligt kan føre fartøjet. Opfylder fartøjet ikke bestemmelserne i loven eller de regler, der er udstedt i medfør af loven, kan politiet forbyde anvendelse af fartøjet, indtil forholdene er lovliggjorte.

 

I Danmark er det politiet, der har politimyndigheden, også til søs, og politiet har dermed også opgaven at sikre, at love og bestemmelser overholdes.

 

Søfartsstyrelsen: Yderligere regler fremmer ikke sikkerheden

Fritidsbeskæftigelse skal også foregå sikkert, men sikkerheden fremmes ikke med yderligere regler - her er informationsindsatsen afgørende, siger Per Sønderstrup, kontorchef i Maritim Regulering og Besætning i Søfartsstyrelsen:

 

- Som udgangspunkt vil jeg sige, at lystsejlere selv må tage beslutning, om det er forsvarligt at sejle ud. Det er alene føreren af båden, der har ansvaret - det ligger ikke andre steder. Og efter Søsikkerhedsloven er det strafbart at medvirke til grundstødning eller søulykke - det gælder også lystsejlere, der sejler uforsvarligt.

 

1,6 mio. danskere sejler lystsejlads

Han peger på, at en undersøgelse fra Trygfonden viser, at der rundt regnet er 400.000 lystfartøjer i Danmark, og at 1,6 millioner danskere sejler lystsejlads under en eller anden form.

 

- Det er naturligvis vigtigt, at de, der sejler i lystfartøjer, uddanner sig; og det er der heldigvis også mange, der gør. Hvert år er der omkring 7000, der tager speedbådskørekort og 3000, der tager duelighedsbevis, og på store lystfartøjer skal man have yachtskipperbevis.

 

Til spørgsmålet om, hvem der rent faktisk kan stoppe en lystbåd, hvor føreren er beruset - eller hvor båden er i uforsvarlig stand etc., lyder svaret:

 

- Havnefogeden kan ikke stoppe en båd, men han/hun kan naturligvis 'give et godt råd'. Desuden kan havnefogeden ringe til Søfartsstyrelsen eller til politiet og anmelde groft uforsvarlig sejlads. Havnefogeden kan herefter på Søfartsstyrelsens vegne stoppe båden.

 

AdvokatpartnerselskabDELACOUR: SOK, politiet og havnefogeden kan gribe ind

Politiet skal ifølge politiloven gribe ind, hvis nogen udsætter sig selv eller andre for fare eller foretager direkte lovovertrædelser.

 

Det skal være helt åbenlyst, at sejlernes liv er i fare, før politiet vil gribe ind, lyder vurderingen fra Advokat (H) Niels Holger Printz, Advokatpartnerselskab DELACOUR:

 

- Er der derimod tale om, at sejlerne er påvirket af alkohol, mangler certifikat til den pågældende båd, eller båden mangler redningsveste, er situationen anderledes. I så fald er der tale om en direkte lovovertrædelse, og politiet vil her kunne/skulle gribe ind og forhindre sejladsen.

 

SOK vil ligeledes kunne gribe ind, såfremt der er risiko for menneskeliv. De vil konkret forsøge at tage konkakt til sejlerene via mobiltelefon og VHF radio og forsøge at tale sejlerene til fornuft. I sidste ende vil SOK også kunne sende en båd på vandet og tvinge sejleren tilbage i havnen.

 

Havnefogeden kan kontakte politiet

Den mest hensigtsmæssige fremgangsmåde vil være, at havnefogeden kontakter politiet, inden sejladsen påbegyndes.

 

Havnefogeden har ikke selv myndighed til selvstændigt at hindre sejlads, men vil, som enhver anden borger, kunne gribe ind, hvis dette sker til afværgelse af overhængende fare. Det vil altså sige, at den selvtægt, der ligger i en indgriben, vil være straffri, hvis den har været velbegrundet.